ILS fylder 25 år

Kære kunder og samarbejdspartnere, præcis i dag d. 01.09. 2017 er det 25 år siden, at jeg sammen med vores service chef Lars Kierulff-Mortensen slog døren op til ILS Danmark. Fra en beskeden start i 1992 er vi i dag,
25 år efter, vokset til 17 medarbejdere med kontorer, undervisningslokaler, lager- og kølefaciliteter på vores adresse i Allerød. Vi startede med at repræsentere en leverandør, Instrumentation Laboratory (IL).
I dag varetager vi salg, support og service for 10 forskellige leverandørers analyse instrumenter og reagenser på det danske marked.

 

Det har været 25 spændende og fremgangsrige år, som er lykkes via en dedikeret medarbejderstab og trofaste kunder.

Det vil vi gerne sige tak for.

Vi har, netop i disse dage, vedtaget en ny strategiplan for ILS – den peger ikke 25 år ud i fremtiden - men hensigten er bestemt også at være her om 25 år. I forbindelse med vores jubilæum udsender vi senere på måneden et særnummer af vores nyhedsbrev.

Vi har valgt ikke at holde en jubilæumsreception, men i stedet betænke Børnecancerfonden med et beløb.

Endnu en gang tak til alle ILS’s kunder og samarbejdspartnere!

 

Kim Saksager

Direktør

ILS Danmark

Gydevang 22A

3450 Allerød

 

Telefon +45 4814 1850

E-mail: ils@ilsdk.dk

 

Bankforbindelse: Jyske Bank

CVR 15731591

Følg ILS på Linkedin