ILS blev etableret i 1992, og har siden sin start haft som formål at levere og servicere laboratorieudstyr til laboratorier i hele Danmark. I tæt samarbejde med vore kunder optimeres endvidere på reagenser og analysemetoder, således at laboratorierne sikres fuldt udbytte af udstyret og analyserne.

 

ILS er en danskejet virksomhed med adresse i Allerød. Herfra lagerfører vi alle reagenser, reservedele m.m. og kan derfor supportere vore kunder med dags varsel. Vores mål er, at vi inden for 8 timer, fra en kunde har henvendt sig, er i gang med at supportere kunden.

I 2011 blev ILS certificeret efter den internationale kvalitetsstandard ISO9001. Dette betyder bl.a.,  at processer, kvalitet og kvalitetsmål løbende udvikles i takt med, at kundekrav ændres, og ny teknologi kommer på markedet.

 

De mange års viden om laboratoriearbejde, analysemetoder og kvalitet, der er opbygget i ILS siden starten i 1992, gør vi nu tilgængelig for vore kunder. ILS har derfor pr. 1. januar 2015 etableret et ILS VidensCenter, hvor vi i tæt samarbejde med vore kunder udvikler og tilbyder kurser inden for områder, hvor vore kunder oplever et behov for kompetenceløft.

 

Vores vision i ILS er:

Vi vil være den førende danske samarbejdspartner indenfor:

 

• Salg og support af laboratorieudstyr

• Service af laboratorieudstyr

• Vidensformidling og rådgivning om analysemetoder, laboratorieprocesser og anvendelse af laboratorieudstyr

 

Vi vil være kendt for at sætte nye og bedre standarder for kunderelationer i alle berøringsfladerne med vores kunder.

 

Med visionen ønsker vi at markere, at ILS vil gøre en forskel og en positiv forskel hos vores kunder.

Vi ser frem til at byde dig velkommen hos ILS, og du er altid velkommen til at kontakte mig.

 

 

Kim Saksager, Direktør

 




ILS 25års - Medarbejder og Leverandør Timeline
Hold mus over billeder for at læse om personen.
1992
Kim Saksager

Kim er ILS don Corleone - og er af samme grund
stor "Italiens fan".

Ikke overraskende elsker Kim derfor ferie i Italien, både storbyferie, campingferie og skiferie.
Og endnu mindre overraskende lytter Kim altid til Eros Ramazzotti, og ser de gamle Sergio Leone western film.

Lige så snart Kim har fri, står den på korte og længere udflugter i hans gamle militær Jeep eller endnu ældre Corvette StingRay.

Kim har set filmen "Gamle mænd i nye biler" et utal af gange.

Om ILS siger Kim:
"Det, der gør mig glad ved at arbejde hos ILS? At skabe en arbejdsplads i vækst med glade medarbejdere" og det er vi mange, der synes, han er lykkedes med.
Kim ejer og er direktør i ILS.
Kim startede netop i år ILS for 25 år siden.

Lars Kierulff Mortensen

Lars er sammen med Kim ILS -mest erfarne viking (citat Lars) Lars elsker at cykle, lave mad; specielt - stå foran sin Weber grill med forklæde (og kun forklæde) og et glas kold hvidvin i hånden.
Lars mener, han fornylig har lært at sejle - men ifølge hans sejler coach (Peter N) er der mange, rigtig mange sæsoner endnu.

Lars har sammen med sin søn en meget stor interesse for ure, og har snart den største samling af ure på adressen i Allerød.
Lars er sindssyg god til at hygge omkring sine kollegaer, "firmaets mand", når der skal sørges for vin til diverse arrangementer.

På længere ture kan han altid finde et eller andet i bagagerummet " af samme grund kaldes Lars bagagerum for dametasken.

Om ILS siger Lars:
"Det, der gør mig glad ved at arbejde hos ILS? De søde kollegaer, det tætte samarbejde mellem salg og service (særdeles pigerne i salg " men mest Peter!!) Den flade organisation".
Lars er servicechef i ILS, og har været ansat fra dag 1 i 1992.

1995
Lars Bendixen

Lars er passioneret sejler og vild med vand i øvrigt " også gerne med brus - i godt selskab med is,
lime, sukker, mynte og rom."
Det skal dog tilføjes, at Lars altid er ædru på arbejde.

Lars er gift med Sys, og har voksne børn " både på hvide og gule plader " er pap-bedstefar til en skøn, lille knægt.
Om sig selv siger Lars: "Min frisure ændrer sig ikke ret meget længere, og budgettet for hårvoks er 0".

Når Lars hører musik er det mest Dylan, Clapton, Tom Petty m.m. Lars elsker skæve film som Pulp Fiction og The Big Lebowsky.

Om ILS siger Lars:
"Det der gør mig glad ved at arbejde hos ILS? At vi " på trods af de senere års vokseværk "har en god team-ånd, hvor alle er er vigtige og ligeværdige i arbejdet med at gøre en forskel for vore kunder."
Lars er ansvarlig for ILS videnscenter, og har været ansat i ILS i 18 år.

1996
2003
2006
2007
Inge Andersen

Inge kan (og med god grund) prale af titlerne: hustru, mor, svigermor, farmor og produktchef hos ILS (samt en rigtig god og omsorgsfuld kollega). Inge sætter stor pris på familielivet og på det lidt mere langsomme og 'simple living' i sommerhus i Småland, hvor Inges mand Johnny ofte sendes i brændeskuret for at snitte træmænd.

Inge holder af en god rom til den stille stund, og er derfor altid på udkig efter en stille stund.
Inge er uddannet bioanalytiker fra 1987 på Hjørring Sygehus. Har arbejdet på Klinisk Biokemisk afd. på Rigshospitalet og på Glostrup Hospital. I alt 23 år i bioanalytiker-faget.

Om ILS siger Inge:
"Jeg holder meget af laboratorie-verdenen, 'den gode udfordring' og de mange gode kunderelationer, der kommer med at arbejde hos ILS."
Inge er produktchef hos ILS, og har i år haft 10 års jubilæum i ILS.

Mette Janniche

Mette lagde navn til 80' gruppen Talking Heads.
Mette elsker 80'er musik, drinks og at danse rundt uden rytmik i sit sommerhus på Bornholm.

Når Mette rejser (og det gør hun ofte) er Frankrig, Italien, Spanien favoritterne. Aktiv ferie for Mette betyder; sol, liggestol, bog, drinks og go' mad! " med drinks som første prioritet.
Mette har mand, 2 drenge på 23 og 24 år.

Om ILS siger Mette:
"At arbejde hos ILS er fantastisk " Flad organisation, med stort albuerum.
Altid mulighed for at udvikle sig og involvere sig i nye og spændende tiltag.
Det tætte samarbejde mellem salg og service, er ikke set andre steder! ".
Mette er produktchef hos ILS, og fejrer i år 10 års jubilæum hos ILS.

2009
Henrik Risager

Henriks motto er ro på – det klarer vi nok. Rygerne siger, at Henrik har ILS hurtigste løbetid på DHL stafetten. Rygtet er startet af Henrik. Når Henrik har fri, er han familiefar med kone og 2 friske sønner.

Om ILS siger Henrik:
"ro på – det klarer vi nok."
Henrik er ansat som serviceteknikker, og har været i ILS i 8 år.

Karin Bartholdy Hansen

Når Karin har fri elsker hun en god krimi i bogform, gerne tilsat en mørk øl og noget god mad.
Karin er det man kalder prøve læser, og får derfor ofte bøger tilsendt, før de kommer ud i boghandelen.

På hjemmefronten er Karin gift med Jesper, og sammen har de 2 dejlige unger.
I ILS synes alle, at Karin er nem at arbejde sammen med " men selv siger hun, at hun er detaljeorienteret og stædig. Karin vil vi ikke lægge os ud med, da hun er ansvarlig for udbetaling af lønnen.

Om ILS siger Karin:
"Glæden ved at arbejde hos ILS er den uformelle stemning"
Karin er ansat i ILS administration, og har været en del af holdet i 8½ år.

2012
2013
Ingrid Dræby Pedersen

Ingrid har 2 mottoer: "Hellere fare vild end slet ikke at komme". "New York go home" here comes Ramløse".
I fritiden holder Ingrid sig i form ved at løbe, men med hendes dårlige stedsans farer hun ofte vild i Gribskov, eller hun bliver overfaldet af en stor ørn (musvåge).

Ingrid er udnævnt til høvding af Ramløse. Der findes ikke den forening eller det Råd i Ramløse, som hun ikke er medlem af.
Ingrid er gift med sin mand Thomas, og de har sammen 3 børn (2 teenager drenge og en pige, man skulle tro allerede er teenager).

Om ILS siger Ingrid:
"ILS er en fantastisk arbejdsplads, med faglige udfordringer, stor selvbestemmelse, dygtige og hjælpsomme kollegaer og de sødeste kunder at arbejde sammen med".
Ingrid er produktchef i ILS, og har været ansat i ILS i 4 år.

Kenneth Pedersen

Kenneth Pedersen 51 år "og holder sig usædvanlig godt (eget citat) Når Kenneth har fri cykler han, spiller badminton sammen med de ældre i kommunen, og er i motionscenter op til 1 gang om året.

Kenneth er gift med Marianne, har 2 sønner Mathias 20 år og Nicklas 17 år. Kenneth ville godt have et kæledyr men har ikke fået lov af sin kone. For, som hun siger "jeg ved, hvem der kommer til at passe kæledyret.

Om Ils siger Kenneth:b>
"Spændende arbejdsplads " med plads til grin, gode kollegaer og gode kunder".
Kenneth er ansat som serviceteknikker, og har væres ansat i ILS i snart 5 år.

2014
Anette Martinsen

Anette betegner sig selv som dansemus (både standard, latin og mave) og en rock pige- især Springsteen, Bon Jovi, Aerosmith, Metallica, Guns'n'Roses.
Anette er frankofil, hvilket udleves gennem ferie i Frankrig, fransk kogekunst og tre rummeter kogebøger.

Anette har 2 børn, 2 svigerbørn,1 barnebarn, hund, kat og mand (prioriteret rækkefølge - not)

Om ILS siger Anette:
Jeg er glad for at arbejde i ILS, fordi jeg har de mest fantastiske kolleger og chefer.
ILS ånden; at alle er nødvendige, for at firmaet kan udvikles, hvilket betyder, at alle er villige til at give en hånd med, når det behøves på tværs af organisationen.
Og ikke mindst at jeg gennem arbejdet kommer i kontakt med utrolig mange søde og rare mennesker Anette er ansat som support og applikationschef, og har været ansat i ILS i 3½ år.

2015
Peter Nygaard

Peter elsker at sejle. Faktisk vandt Peter VM for optimistjoller i 1974.
Men skal sandheden frem, og det skal den jo, står VM på pokalen for Vedbæk Mesterskaberne.

Når Peter ikke er på arbejde, forsøger han at holde styr på 4 unger og en hund.

Peters favorit mad er grøn salat gerne suppleret med en rød bøf og godt med bearnaise.

Om ILS siger Peter:
"Min favorit arbejdsplads er ILS først og fremmest på grund af det gode sammenhold på tværs af hele virksomheden og alles ønske om at gøre en positiv forskel hos vores kunder"
Peter er ansvarlig for salgs- og marketing afdelingen hos ILS og har været hos ILS i 3 år.

Ronny Larsen

Når Ronny ikke sørger for, at kunderne får deres reagenser til tiden, triller han lidt rundt på MTB, geocacher, og klatrer i træer (ville gerne have heddet Tarzan til mellemnavn).

Ronny elsker mad og drikke og gerne traditionel dansk mad uden for mange smarte udtryk. Ronny er selv udlært kok.

Ronny er kæreste med Jeanette igennem 11 år, og de har tvillingdrengene Malte og Bastian der begge !!! er 9 år.
Når Ronny lytter til musik, hører han stort set alt, men helst dansemusik "danser gerne og helst med sig selv på lageret.

Om ILS siger Ronny:
"Det, der gør mig glad ved at arbejde hos ILS, er fantastiske Kollegaer, en arbejdsplads hvor der er luft og god arbejdsånd."
Ronny har ansvaret for ILS lager, og har været ansat ved ILS 2½ år.

Kaj Alstrup

Kaj er den store familiefar til 3 børn. Kaj sørger for at holde familien i gang med gymnastik, fodbold og bordtennis.

Når Kaj ikke holder familien i gang, dyrker han karate og løber (meget stille og roligt).

Kaj er interesseret i køkkenting (gryder og tallerkener), og har sit eget hjemmebryggeri, hvor den står på hjemmelavet kryddersnaps.
Kaj er uddannet i flyvevåbnet, men går ikke med kasket.

Om ILS siger Kaj:
"gode kollegaer og spændende arbejdsopgaver."
Kaj er ansat som servicetekniker, og har været i ILS i 2 år.

Torben Søndergård

Torben prøver i sin fritid (som oftest uden held) at komme ud og løbe lidt, ellers går han op i sejlads, og nyder en god sejltur, og helst i kombi med sin ROM klub, det gør sejladsen lidt bedre, mener han.

Torben er gammel skiguide, og kan derfor feste mere og bedre end de fleste i ILS. Torben har desuden flere barer opkald efter sig både i Østrig på Smuk Fest i Skanderborg.

Torben bor sammen med Helle, og har en datter på 3 år, som står op, når han kommer hjem fra fest..

Om ILS siger Torben:
"Det, der gør mig glad for være i ILS er gode kolleger, høj kvalitet arbejdet og produkterne".
Torben er ansat som servicetekniker, og har været hos ILS i 2 år.

2016
Brian Mouritsen

Når Brian har fri nyder han cykling både landevej, og MTB.
På fodbold siden er han ikke så ambitiøs, da han har det ok med at se en fodboldkamp på MCH Arena.

Brian er jysk mester i Weber grill, og nyder derfor at tilberede maden hjemme på grillen.

Privat er Brian gift med Laila, og har 5 børn mellem 11 og 19 år, samt en golden retreiver – lidt royal har man vel lov at være.

Brian betegner sig selv som en Sindig jyde 😊 – hvilket alle i ILS er meget enige i.
På trods af sindigheden elsker han at lytte til 80’er musik, når kursen sættes mod Italien i campingvognen

Om ILS siger Brian:
”En arbejdsplads med en størrelse der betyder, at sammenholdet er stort, og afstanden fra top til bund er minimal” Brian er service teknikker, og har været ansat hos ILS i 2 år.

2017
Martin Claumarch

Martin er familiemenneske med, børn, hund, kat, undulat, hamster, komodovaran (er på ønskelisten).
Med andre ord Martin er 4 dyr fra at kunne kalde sit hjem for ZOO.
Når Martin ikke muger ud blandt dyrene lytter han helst til rock og heavy.
Martin spiller i band og er berømt for sine frygtløse "stage dives".

Om ILS siger Martin:
"Det, der gør mig glad ved at arbejde hos ILS, er alle de søde mennesker, man arbejder sammen med, og som man møder i sin hverdag."
Martin er serviceteknikker, og har været hos ILS i et ½ år.

Britt Larsen

Når Britt ikke regerer hos ILS, går hun dagligt lange ture, cykler og går til cirkeltræning.
Britt er mor til 2 dejlige store teenagedrenge med alt, hvad det indebærer på godt og ondt.
Britt og hendes mand er nu ved at øve sig i at tage på ferie uden børn og have et liv som kun 2 voksne.

Om ILS siger Britt:
"Jeg er eneste "hønemor" i serviceafdelingen, og sammen med 7 skønne servicedrenge har jeg det formål at udvikle serviceafdelingen yderligere med fokus på hurtig og effektiv service af høj kvalitet."
Britt Larsen har været ansat i ILS i 4 måneder i ILS som servicekoordinator.

ILS Danmark

Gydevang 22A

3450 Allerød

 

Telefon +45 4814 1850

E-mail: ils@ilsdk.dk

 

Bankforbindelse: Jyske Bank

CVR 15731591

Følg ILS på Linkedin